UP! - MenstørstafalterKærligheden
Mette Tønder & Anne Østergaard
5. august - 30. september Installation. Universitetsparken Broderiet har fået en renæssance. Det ældgamle håndværk med de mange feminine konnotationer er her kombineret med det industrielle og maskuline i sit underlag – plastikpresenningen. Værket er udelukkende lavet i genbrugsmaterialer, der får nyt liv, mening og skønhed i kraft af broderiet. Sætningen er taget fra Paulus’ første brev til Korintherne. Det almenmenneskelige er universelt- og almengyldigt, men under hårdt pres i disse tider, hvor individualismen råder. Vi skal hjælpe hinanden med at huske på vores fælles menneskelige værdier og vilkår. Værket er en opfordring til omtanke og forståelse, medmenneskelighed og tolerance. Teksten er skrevet uden mellemrum for at tvinge beskueren til at standse op og tage værket ind som billede, før tekstens indhold træder frem. Spændingen mellem ord og billede danser imellem broderisting, farver og betydningsladede ord. |
Illustration by Diana Dovgialo
|