TRANSFORM, projekt 40
PALAVERHYTTEN
(Perfomance/installation)
Malene Halvkjær Pedersen, billedkunstner, ProKK
Katrine Faber, skuespiller/stemmekunstner, gæst DK
Palaverhytten som metafor er lånt fra Dogon folket i Vestafrika. Det er en
symbolsk såvel som funktionel hytte/konstruktion som bruges som ramme for
samfundets løsning af konflikter.
Arbejdet med palaverhytte-temaet bliver et møde i improvisationens rum mellem
fortælling/stemmekunst/lyd og skulptur/form. Vores palaverhytte symboliserer såvel
muligheden for mangfoldig og ligeværdig dialog mellem mennesker, som vort
samarbejde med alle dets ideer, diskussioner, bestræbelser, veje og vildveje.
Vi har en historie i baghovedet, når vi arbejder med Palaverhytten i Filmbyen.
Nemlig fortællingen om et forladt teater i en ørkenby. Historien beretter, at stemmer
og lyde fra det liv som engang udspillede sig dér, skal være indprentet i væggene,
sådan at besøgende stadig kan opleve at høre lydbilleder fra en svunden tid.
Vores mål er at skabe et rum i kontinuerlig forandring. Et rum med skulpturelle
objekter der hele tiden kan vokse og brydes ned under påvirkning af lydbilleder
bestående af både konkrete udsagn og mere abstrakte kompositioner. Rummet bliver
til i en pulserende bevægelse af lyd/tekst og form der kommer og går.
Katrine Faber
Historiefortæller som fortæller med ord, lyd, krop, billeder, sange, musik,
bevægelse, rum, former og landskaber. Fortællingen går i dialog med andre
kunstarter og udvikler sig hele tiden. Den krydser grænser og udforsker og skaber
bro mellem urgamle og helt nye landskaber.
Malene Pedersen
Billedkunstner som arbejder med skulptur og installationer hvor forholdene mellem
krop, objekt og rum bliver undersøgt. Mange af arbejderne er stedsspecifikke. De er
opbygget på et bestemt sted, forholder sig til dette sted og eksisterer kun dér i en
afgrænset periode. Skrøbelighed og forgængelighed er vigtige temaer i arbejdet.
Katrine og Malene er begge medlemmer af kunstnergruppen "Det Perifere Selskab"
www.detperifereselskab.dk hvis formål er at eksperimentere med tværæstetiske
udtryk og alternative arbejdsrum.
Drøm
Jeg har engang drømt at jeg så en leopard komme forbi mig i sneen.
Den havde de fineste diamantbesatte sko på hver af de fire elegante poter.
Jeg har siden spekuleret som en gal over , hvorfor den havde taget de sko på og hvor den skulle hen lige den dag..
En anden gang drømte jeg også at jeg var i en kæmpe stor kirke.
Den lignede Peterskirken i Rom . Store runde kupler og mægtige hvælvinger.
Jeg sang. Min stemme var stor som et orgel. Den fyldte hele rummet.
Min stemme brusede og bølgede. Jeg var beruset. Jeg var salig.
Jeg har også engang drømt, at jeg var en sten. En meget smuk og særlig sten.
Ikke en hvilke som helst sten. Nej, jeg hang i luften og var en del af noget større.
Men det kan jeg altid fortælle dig om en anden gang.
(Perfomance/installation)
Malene Halvkjær Pedersen, billedkunstner, ProKK
Katrine Faber, skuespiller/stemmekunstner, gæst DK
Palaverhytten som metafor er lånt fra Dogon folket i Vestafrika. Det er en
symbolsk såvel som funktionel hytte/konstruktion som bruges som ramme for
samfundets løsning af konflikter.
Arbejdet med palaverhytte-temaet bliver et møde i improvisationens rum mellem
fortælling/stemmekunst/lyd og skulptur/form. Vores palaverhytte symboliserer såvel
muligheden for mangfoldig og ligeværdig dialog mellem mennesker, som vort
samarbejde med alle dets ideer, diskussioner, bestræbelser, veje og vildveje.
Vi har en historie i baghovedet, når vi arbejder med Palaverhytten i Filmbyen.
Nemlig fortællingen om et forladt teater i en ørkenby. Historien beretter, at stemmer
og lyde fra det liv som engang udspillede sig dér, skal være indprentet i væggene,
sådan at besøgende stadig kan opleve at høre lydbilleder fra en svunden tid.
Vores mål er at skabe et rum i kontinuerlig forandring. Et rum med skulpturelle
objekter der hele tiden kan vokse og brydes ned under påvirkning af lydbilleder
bestående af både konkrete udsagn og mere abstrakte kompositioner. Rummet bliver
til i en pulserende bevægelse af lyd/tekst og form der kommer og går.
Katrine Faber
Historiefortæller som fortæller med ord, lyd, krop, billeder, sange, musik,
bevægelse, rum, former og landskaber. Fortællingen går i dialog med andre
kunstarter og udvikler sig hele tiden. Den krydser grænser og udforsker og skaber
bro mellem urgamle og helt nye landskaber.
Malene Pedersen
Billedkunstner som arbejder med skulptur og installationer hvor forholdene mellem
krop, objekt og rum bliver undersøgt. Mange af arbejderne er stedsspecifikke. De er
opbygget på et bestemt sted, forholder sig til dette sted og eksisterer kun dér i en
afgrænset periode. Skrøbelighed og forgængelighed er vigtige temaer i arbejdet.
Katrine og Malene er begge medlemmer af kunstnergruppen "Det Perifere Selskab"
www.detperifereselskab.dk hvis formål er at eksperimentere med tværæstetiske
udtryk og alternative arbejdsrum.
Drøm
Jeg har engang drømt at jeg så en leopard komme forbi mig i sneen.
Den havde de fineste diamantbesatte sko på hver af de fire elegante poter.
Jeg har siden spekuleret som en gal over , hvorfor den havde taget de sko på og hvor den skulle hen lige den dag..
En anden gang drømte jeg også at jeg var i en kæmpe stor kirke.
Den lignede Peterskirken i Rom . Store runde kupler og mægtige hvælvinger.
Jeg sang. Min stemme var stor som et orgel. Den fyldte hele rummet.
Min stemme brusede og bølgede. Jeg var beruset. Jeg var salig.
Jeg har også engang drømt, at jeg var en sten. En meget smuk og særlig sten.
Ikke en hvilke som helst sten. Nej, jeg hang i luften og var en del af noget større.
Men det kan jeg altid fortælle dig om en anden gang.