ProKK
  • Aktuelt
    • Nyheder
    • Nyhedsbreve
  • Aktiviteter
  • Udstillinger
    • 40 x 40, 2022
    • O R D, 2021
    • Laboratorium, 2020
    • Udstillinger 2010-2019
    • Udstillingsarkiv
  • Nyt medlem
    • Søg medlemsskab
    • Optagelseskriterier
    • Fordele
    • Optagelsesudvalget
  • Om ProKK
    • Formål
    • ProKKs historie
    • Medlemsliste
    • Bestyrelse
    • Møder og referater
    • Vedtægter
  • Kontakt
  • English
Tilbage til NOMAD forsiden

Vandveje

Kunstneriske registreringer over og under Gudenåen - Fra raketfart til luntetrav

Karin Grünberger
Johanna Ludvigsen
Ulla Madsen
Med bidrag fra afdøde forfatter og billedkunstner Anna Marie Holm.

Det var med stor sorg og beklagelse, at vi undervejs i arbejdet pludselig mistede vores kollega Anna Marie Holm. Hendes entusiasme og positive ånd var til stor inspiration.

Powerpointshow på Silkeborg Bibliotek de første tre uger af september.
Nomade-kontoret, Vestergade 29E, hele udstillingsperioden.

Anna Marie Holm: Foto af mønstre i vandoverfladen.
Affotograferede øjebliksbilleder på træplade af indsamlet Gudenå-vand.

Ulla Madsen: Digital tegning på fotos med åens mønstre og forløb som motiv.

Johanna Ludvigsen: Fotos af broer og landskab ved åen. Fotodokumentation af akvareller der males, flydende i Gudenåen.
Re-enactment af Joseph Beuys svømmetur i Sminge Sø.

Karin Grünberger: Fotos af naturstemninger, planter, træer og skovbund.
Fremstilling og fotodokumentation af stedsspecifikke varder.


Billede


Introduktion

Ude kan vi være til. Det at være ude er genopbyggende. 
For at gå på jagt efter det kunstneriske er det bedst 
med ikke alt for korrekte omgivelser. 
Vores tempo bliver automatisk roligere. 
Sådan virker det, når vi sammen går til et nyt sted, 
som vi ikke kender i forvejen. Vi begynder at mærke, 
at stedet også tilhører os. Et sted vi har tilfælles. 
Stedet er ikke i forvejen tilrettelagt. Det kan indtages kropsligt, 
vi kan kikke rundt. 
Det er netop i denne uorganiserede ankomst, 
at vi kan finde ud af noget.  
 
Det spændende er måske i en sprække. 
Når hele stedet inddrages, ophæves tiden. 
Vi slår os ned, hvor der er et godt sted. 
Det er noget urmenneskeligt. Nomadeagtigt. 
Måske finder vi ikke det, vi søger. 
Selve processen med at søge er det spændende. 
Vi har alle brug for disse udefinerede rum. 
 
Den moderne nomade: Bevæger sig i raketfart. 
Oprindelig nomade: Bevæger sig langsomt.
 
Vi vil tilbage til langsom bevægelse i naturen. 

 
Fra raketfart til luntetrav

By-nomaden i raketfart får ikke en erfaring med tingene. 
Der er ingen tid til at høre, røre, se,
i et accelerationssamfund.

Anna Marie Holm 

 
Gudenåen  
 
At gå langs Gudenåen  
at se dens fysiske forløb som den snor sig  
alt efter vilkår og omstændigheder.  
 
At vide, 
at den engang var en rivende flod, 
der formede landskabet og lavede brede ådale. 
 
Hvert et sted langs Gudenåen har sin egen historie, der som åen flyder fremefter, 
laver hvirvler, står stille et øjeblik, men konstant er i bevægelse. 
 
Ved siden af, på, ind i, under og over Gudenåen findes magiske trævæsner, 
planter, heste, køer og får, øldåser, grøde, papir, plastic, fisk, svømmende, 
flyvende fugle, padlende kanofarere igennem frodig vegetation, 
findes også insekter, gamle transportveje og stier gennem sumpe, skove og enge. 
  
Gamle helligsteder findes, vandmøller og broer, mange broer, nye som gamle, 
som genfundne findes de. 
 
Karin Grünberger 


Øjeblikkets sprog 

Hun tager vand fra Gudenåen  
Hjemme maler hun overfladens sprog med det hentede vand. 
Øjeblikkets sprog som affotograferes: 
 
Uendeligt sprog 
de snakker i munden på hinanden 
lange sætninger 
tang, et løg skåret igennem kaos, røg, rokke, 
tomt ansigt med hår, buketter, vinger, hjerter, ufo, krabbe 
 
Fødekæde af nye former, former ændres 
lavere tale 
smukt bølget hår, gopler 
de snakker i munden på hinanden 
vinden blander sig 
sproget her kræver en spidset blyant 
 
Solen gik væk 
nu mørkt sprog 
alle former oven i hinanden 
 
Anna Marie Holm 

Billede

V a r d e r 

At samle op af naturen og lave små menneskeikoner, sætte spor, 
alt imens man bevæger sig og lade sig nøje med, hvad man finder. 
 
At vide, at sådan var vilkårene for de første mennesker: Møjsommeligt at bevæge sig 
af sted på jagt efter mad og et sikkert sted at sove, og konstant at have øjne og ører åbne. 
  
At have næse for at fremstille redskaber af de materialer, man fandt i naturen. 
 
At åbne øjnene og se magien i denne flydende verden. 
 
Anna Marie skrev: 
”Varder er noget, som mennesker 
I hele verden har brugt gennem tiderne. 
En global form. 
Vejvisere og markeringer af transportruter til lands og til vands. 
Varder er lavet af materialer fra stedet, 
så forbipasserende kan vedligeholde dem”

 
Jeg var der 
 
Karin Grünberger

Billede