Vedtægter
2007
§
1 Foreningens navn, stiftelse og hjemsted
1. Foreningens
navn er ProKK - Foreningen for professionelle Kunstnere
og Kunsthåndværkere.
2. Foreningen er stiftet på en stiftende generalforsamling
i 2005.
3. Foreningens hjemsted er Århus Kommune med basis
i Århus Kunstbygning.
§
2 Foreningens formål
Foreningens formål er:
a) at medvirke til at støtte og udvikle udstillingsvirksomheden
og andre aktiviteter i Fonden Århus Kunstbygning ved
at udpege 2 medlemmer til Fonden Århus Kunstbygnings
bestyrelse og 3 medlemmer til Fonden Århus Kunstbygnings
udstillingsudvalg samt ved foreningens aktiviteter.
b) at skabe udstillingsmuligheder og andre kunstneriske
aktiviteter for foreningens medlemmer.
c) at skabe rum for en kunstnerisk dialog og styrke og synliggøre
de professionelle kunstneres arbejde.
d) at samarbejde med beslægtede foreninger i ind-
og udland.
§
3 Foreningens drift
Foreningens drift finansieres af medlemskontingenter.
§
4 Kontingent
Kontingent fastsættes af bestyrelsen under hensyntagende
til foreningens regnskab og budget.
Kontingent forfalder til betaling ved begyndelsen af foreningens
regnskabsår og betales helårsvis forud.
§
5 Medlemmer
Som medlemmer af foreningen kan optages kunstnere efter
nedenstående kriterier:
a) Op til 5 år efter færdiguddannelse ved en
statsanerkendt uddannelse (Kunstakademierne og designskolerne).
b) Medlemskab af Kunstnersamfundet, BKF eller Danske Kunsthåndværkere.
c) eller medlemskab kan opnås med 10 meritpoint.
Meritpoint
gives ved:
Uddannelse ældre end 5 år: 5 point.
Relevant kunstnerisk inden- eller udenlandsk uddannelse
med kunstfaglig optagelse: 0-10 point. Forløb på
fagskoler på Århus Kunstakademi 0-4 point.
Udstilling som medlem eller gæst ved udstillingssammenslutninger,
der kan anerkendes af det til enhver tid siddende optagelsesudvalg:
1 point pr. år, max 4 point.
Deltagelse på de godkendte censurerede udstillinger
(KP, KS, KE og Charlottenborgs Forårs- og Efterårs
udstillinger).Andre censurerede udstillinger kan efter optagelsesudvalgets
skøn give point: 1 point pr. Udstilling.Udstillinger
på danske og udenlandske kunstmuseer og kunsthaller
med
kunstfaglig udvælgelse: 1-3 point.Vandreudstillinger
med statstilskud: 1- 3 point pr. udstilling.
Udsmykningsopgaver med kunstfaglig udvælgelsesprocedure
(eksempelvis Statens Kunstfond): 3 point pr. opgave.
Salg til kunstmuseer, Statens Kunstfond eller andre fonde
og indkøbsudvalg med kunstfaglig udvælgelse:
1- 3 point for hvert salg.
Legattildelinger eller præmieringer fra Statens Kunstfond,
tilskud og produktionsstøtte fra Kunststyrelsen og
andre offentlige tilskudsinstitutioner: 1-3 point for hver
honorering.
Udstillingssteder eller projekter der anerkendes af optagelsesudvalget
som værende på et professionelt niveau: max
2 point pr. udstilling.
Optagelsesudvalget kan efter skøn tildele en ansøger
point for anden meriterende kunstnerisk virksomhed.
d) Optagelse finder sted 4 gange om året.
§
6 Optagelsesudvalg
Bestyrelsen nedsætter et optagelsesudvalg jf. §
5, der er kunstnerisk bredt funderet og i stand til at sikre
et kvalitativt fagligt niveau inden for såvel kunst
som kunsthåndværk. De fem medlemmer udpeges
for 2 år ad gangen.
§
7 Bestyrelsen
Foreningen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer.
Der vælges 6 medlemmer på generalforsamlingen
for 3 år ad gangen, således er der 2 på
valg hvert år. Bestyrelsen udpeger herefter det 7.
medlem som nedsættes som formand. Generalforsamlingen
vælger desuden hvert år 2 suppleanter til bestyrelsen.
§
8 Bestyrelsens opgaver
Bestyrelsen konstituerer sig selv sammen med den valgte
formand og vælger en næstformand og en kasserer.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen afholder møde så ofte det skønnes
fornødent, dog mindst én gang i kvartalet.
Bestyrelsesmøder ledes af formanden eller ved dennes
forfald af næstformanden. Bestyrelsens beslutninger
indføres i en protokol eller et referat som godkendes
og underskrives af de deltagende bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen
er beslutningsdygtig når mindst 4 medlemmer er fremmødt.
Bestyrelsens beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Bestyrelsen varetager følgende opgaver:
a) Leder foreningens aktiviteter.
b) Udpeger 2 medlemmer blandt bestyrelsens medlemmer til
bestyrelsen for Fonden Århus
Kunstbygning. De udpeges for 4 år og forpligter sig
til at deltage i ProKKs bestyrelsesmøder i samtlige
4 år uanset deres medlemsskab af ProKKs bestyrelse.
c) Udpeger 3 medlemmer jf. § 5 hvoraf mindst et medlem
er bestyrelsesmedlem i foreningen til Fonden Århus
Kunstbygnings udstillingsudvalg.
d) Bestyrelsen nedsætter et optagelsesudvalg jf. §
6.
e) Fastsætter medlemskontingent.
f) Indkalder til generalforsamling.
g) Udarbejder regnskab til godkendelse på generalforsamlingen.
h) Udarbejder budget.
Bestyrelsen
kan blandt foreningens medlemmer nedsætte arbejdsudvalg
til varetagelse af særlige opgaver indenfor foreningens
formålsparagraf. Sådanne udvalg skal bestå
af mindst 2 medlemmer.
§
9 Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år
inden 1. april. Generalforsamlingen afholdes i Århus
efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. Dagsordenen
for generalforsamlingen skal omfatte:
a. Valg
af dirigent.
b. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det
forløbne år.
c. Fremlæggelse af regnskab for det forgangne år.
d. Fremlæggelse af budget for det kommende år
til orientering.
e. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen, jf.
vedtægternes § 7.
f. Valg af revisorer.
g. Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelsen eller
medlemmer.
h. Eventuelt.
Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst
14 dages og højest 4 ugers varsel. Indkaldelse sker
ved afsendelse af skriftlig meddelelse til medlemmerne eller
på anden passende måde, og indkaldelsen skal
indeholde dagsorden samt tid og sted for generalforsamlingen.
Bestyrelsens forslag til nye bestyrelseskandidater skal
fremgå af indkaldelsen. Forslag fra medlemmerne skal,
såfremt de ønskes behandlet på den ordinære
generalforsamling, være indleveret til bestyrelsen
inden udgangen af januar måned i det år generalforsamlingen
afholdes. Forslag i henhold til dagsordenens litra e) og
f) skal dog først være bestyrelsen i hænde
senest 7 dage før generalforsamlingen. Ekstraordinær
generalforsamling afholdes ifølge beslutning af bestyrelsen,
eller når mindst 25 medlemmer skriftligt overfor bestyrelsen
fremsætter begæring herom, med angivelse af,
hvad der ønskes behandlet. Den ekstraordinære
generalforsamlingen skal indkaldes senest 3 uger efter,
at den skriftlige begæring er kommet bestyrelsen i
hænde. Generalforsamlingen vælger en dirigent,
der leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål
om sagernes behandlingsmåde og stemmeafgivning. Adgang
til og stemmeret på generalforsamlingen har ethvert
medlem, der foreviser gyldigt medlemskort eller kvittering
for betaling af kontingent for det år, hvori generalforsamlingen
afholdes. Afstemning sker ved håndsoprækning,
med mindre noget medlem forlanger skriftlig og hemmelig
afstemning. På generalforsamlingen afgøres
alle anliggender ved simpel stemmeflerhed, hvis ikke andet
er bestemt i foreningen love. Ved valg træffes afgørelsen
ved relativ stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed
foretages lodtrækning. Blanke stemmer indgår
ikke i opgørelsen.
§
10 Tegning og hæftelse
Foreningen tegnes af formanden + et bestyrelsesmedlem. Ved
forfald tegnes foreningen af næstformanden + et andet
bestyrelsesmedlem. Formanden kan bemyndige et bestyrelsesmedlem
eller en ansat under Fonden Århus Kunstbygning til,
på foreningens vegne, at disponere over foreningens
bank- og girokonti. Kredit og lånoptagelse kan alene
foretages af den samlede bestyrelse, der til fremme af medlemmernes
interesse, og under ansvar for generalforsamlingen, har
fri dispositionsret over foreningens formue. Foreningen
hæfter alene for sine forpligtelser med den til enhver
tid værende formue.)
§
11 Budget, regnskab og revision.
Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Bestyrelsen
vedtager hvert år i oktober måned budget for
det kommende regnskabsår. Regnskabet skal gøres
således som god regnskabsskik tilsiger og i overensstemmelse
med alle lovmæssige bestemmelser. Regnskabet skal
revideres af de på generalforsamlingen valgte 2 revisorer,
der vælges for 1 år ad gangen.
Regnskabet godkendes og underskrives af bestyrelsens medlemmer.
§
12 Lovændringer
Forslag om lovændringer skal forelægges generalforsamlingen.
Lovændringsforslag skal, med den fulde ordlyd, være
indeholdt i den udsendte dagsorden eller være vedlagt
denne. Til vedtagelse af en foreslået lovændring
kræves, at mindst 1⁄4 af foreningens medlemmer
er mødt frem, og at mindst 2/3 af de fremmødte
stemmer for den foreslåede lovændring. Hvis
det nødvendige antal stemmer ikke kan opnås,
bestemmes det ved simpel stemmeflerhed blandt de fremmødte,
om der skal indkaldes til ny generalforsamling, med den
foreslåede lovændring på dagsordenen.
På denne generalforsamling kan forslaget vedtages
med simpel stemmeflerhed blandt de fremmødte.
§
13 Foreningens ophævelse
Forslag om foreningens ophævelse skal forelægges
generalforsamlingen. Til vedtagelse af forslag om foreningens
ophævelse kræves, at mindst 2/3 af foreningens
medlemmer er mødt frem, og at mindst 2/3 af de fremmødte
stemmer for den foreslåede ophævelse. Hvis det
nødvendige antal stemmer for forslaget ikke kan opnås,
bestemmes det med simpel stemmeflerhed blandt de fremmødte,
om der skal indkaldes til ny generalforsamling, der i så
fald skal finde sted inden 14 dage, alene med forsalg om
foreningens ophævelse på dagsordenen. På
denne generalforsamling kan foreningens ophævelse
vedtages med 2/3 af de fremmødtes stemmer. Vedtages
et forslag om foreningens ophævelse, træffes
der samtidig bestemmelse om, hvordan foreningens formue,
arkivalier og øvrige ejendele afhændes til
almennyttige formål med relation til billedkunst.
Århus
d. 12. marts 2007
Helge
Tindal, Formand
Steen Rasmussen, næstformand
Niels Frank
Sanne Ransby
Lars Svanholm
Jørgen Hansen
Optagelse
i ProKK
Se optagelseskriterier:
>>>
til
top>